Flødekartofler
Tid: 1 time og 15 minutter
Antal personer: 3
Ingredienser:
- 1 kg kartofler
- 1 stk løg
- 2.5 dl madlavningsfløde
- 2.5 dl mælk
- 1 tsk groft salt
- 1 smule friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 200°C alm. ovn.
- Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver på et mandolinjern eller lignende. Kartoflerne kan med fordel bevares i en skål med vand i mellem steps'ne for at undgå, at de bliver brune (kartoflerne kan derfor også forberedes i god tid/dagen før).
- Løget hakkes fint
- Kartofler og løg fordeles i et ovnfast fad og overhældes med fløde og mælk
- Drys med salt og peber (og evt. andre krydderier - se 'tip') og vend forsigtigt kartoflerne rundt.
- Bag flødekartoflerne i ovnen i 35 min.
Tip: Flødekartoflerne kan krydres efter smag med evt. frisk eller tørret rosmarin eller timian. Retten tager også gerne 1-2 spsk gærflager.