Klassisk Lasagne
Tid: 1 time og 30 minutter
Antal personer: 3
Ingredienser:
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 2 store gulerødder
- 1 stk peberfrugt
- 180 g champignoner
- 1 dl olivenolie
- 1 dåse tomatpuré
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 spsk ketchup
- 1 tsk oregano
- 0.25 tsk smoked paprika
- 1 tsk tørret basilikum
- 1 tsk stødt paprika
- 1 stk grøntsagsboullionterning
- 4 dl vand
- 65 g soyagranulat
- 1 portion bechamelsauce
- 1 tsk groft salt
- 14 stk lasagneplader
- 4 spsk rasp
- 1 smule friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
- Alle grøntsagerne gøres klar: • Løg og hvidløg hakkes fint • Gulerødder og champignoner rives på den grove side af rivejernet • Peberfrugt hakkes fint
- 1 dl olivenolie hældes op i et decilitermål og tilsættes efter opskriften.
- Løg, hvidløg og gulerødder svitses i en gryde med lidt olivenolie (fra decilitermålet).
- Lidt mere olivenolie tilsættes sammen med tomatpuren, for at brænde tomatpuren lidt af.
- De hakkede tomater, ketchup, peberfrugt og champignoner tilsættes i gryden.
- Krydderierne tilsættes.
- Bouillonterning og vand tilsættes, og der røres godt rundt for at opløse terningen.
- Soyagranulat tilsættes og røres godt i.
- Den resterende mængde olivenolie tilsættes.
- Mens bolognesen simrer laves en bechamelsauce.
- Bolognesen smages til med salt og peber.
- Lasagnen lægges sammen: *Bechamelsauce, plader, bolognese*. *-* gentages 4 gange. Slut med bechamelsauce. Rasp drysses på og toppes med friskkværnet peber.
- Bages ved 200°C varmeluft i ca. 35 min.
Tip: Noget af vandet kan med fordel erstattes af rødvin for en mere dyb smag. For en mere spicy version kan ½-1 tsk stødt chili tilsættes.