Træstammer

Tid: 1 time

Styk: 12

Kilde: www.thefoodclub.dk/laekre-hjemmelavede-hippie-traestammer/

Billede af opskrift

Ingredienser:

Fremgangsmåde:

  1. Start med at lave en marcipan af mandler og 3 dadler. Hvis der bruges mandelflager gå til næste step. Hvis der bruges hele mandler, smuttes de (skindes tages af) ved at overhælde dem med kogende vand, lade dem stå 5 min., hvorefter skindet kan "smuttes" af.
  2. Mandlerne hakkes fint til mel i en food processor og dadlerne tilsættes. Det hele blendes, til det er en masse, der kan hænge sammen. 1 spsk vand tilsættes evt. hvis det kniber med at hænge sammen. Når marcipan er en formet klump, sættes den på køl i 15 min.
  3. Fyld: Nødder efter eget ønske (hasselnødder eller pecannødder fungerer godt) hakkes i en food processor, hvorefter stenfrie dadler, kakaopulver og romessens tilsættes. Tilsæt gerne lidt mere romessens, hvis du synes, der mangler lidt. Når massen har kørt lidt i food processoren samles den i en klump og kommes på køl i 15 min.
  4. Marcipanen rulles ud med en kagerulle mellem to stykker bagepapir.
  5. Fyldet rulles i en 1,5 cm tyk pølse. Pølsen betrækkes med marcipanen og skæres i 4 cm lange pølser.
  6. Genvej til tempereret chokolade: Halvedelen af chokoladen smeltes over vandbad (1-2 cm vand i en lille gryde varmes og ikke koges, skål med grofthakket chokolade sættes i gryden og chokolade smeltes). Den anden halvdel af chokoladen hakkes meget fint og tilsættes den smeltede chokolade, som er taget op af vandbadet. Al chokolade omrøres let, så det finthakkede chokolade smelter.
  7. Træstammerne dyppes i hver ende i den smeltede chokolade og lægges på et stykke madpapir/bagepapir. De stilles på køl i 15 min, hvorefter de er klar til servering. Chokoladen kan med fordel puttes i en muffinform, så det er nemmere at dyppe træstammerne.